Zoneterapi

Hvis det gør ondt -

så er hjælpen måske her! 

RAB GODKENDT

ER medlem af FDZ zoneterapiforeningen 

  • Barnløshed
  • Betændelse
  • Bi-/pandehulebetændelse
  • Bronkitis/allergi
  • Forkølelse
  • Gigt
  • Hormoner/menses forstyrrelser
  • Kredsløbslidelser
  • Mavesmerter
  • Myoser
  • Rygproblemer
  • Smerter i muskler og knogler
  • Sportsskader
  • Træthed
  • Urinvejslidelser
  • Væskeansamlinger

Zoneterapi genopretter legemets balance

Vi kender alle de sikre tegn på, at noget er ved at være galt - trætheden og en manglende lyst til alt det, som ellers fylder hverdagen med glæde, er ved at få overtaget. Et onde er under vejs - kroppen er i ubalance og energikredsløbet har det rigtigt skidt. For at sikre de vitale organer mod skader, regulerer kroppen imidlertid selv sådanne ubalancer ved at sende evt. overskydende energi væk fra - eller trække manglende energi til de vitale organer. Denne regulering sker via de energibaner, hvis kredsløb gennemstrømmer og giver kroppen energi fra øverst til nederst ( det er de baner, der i zoneterapi benævnes som meridianbaner). Resultatet af denne proces mærker vi for eksempel ved muskelsmerter, krampe, hovedpine, ørepine, problemer med bihuler, rygsmerter og myoser m.v. Zoneterapi virker ved, at man ved hjælp af tryk forskellige steder under fødderne og på kroppen kan påvirke organet/meridianen og hjælpe legemet til at genoprette balancen i energikredsløbet, så kroppen helbreder sig selv.

Sådan foregår zoneterapibehandling

Vi har alle et fuldstændigt billede af det menneskelige legeme under og ovenpå fødderne samt forskellige trykpunkter på kroppen. I zoneterapien kaldes det for reflekszoner. Ømhed i en reflekszone kan være tegn på, at et eller flere organer fungerer dårligt; men ses også som resultat af en midlertidig overbelastning af kroppen - uvant arbejde, stress, store middage, spiritus og medicin. Ved at behandle de ømme reflekszoner med nogle specielle tryk som zoneterapeuten har lært, kan man påvirke organerne til en bedre funktion og dermed genoprette kroppens balance. Spændinger i kroppen bliver nedsat og blodomløbet stimuleres. Som følge heraf vil energistrømmen i kroppen blive bedre, og der kommer en helt ny livskraft til organismen. Behandlingen foregår på en massagebænk, hvor klienten kan slappe fuldstændigt af. Ved at trykke på enkle reflekszoner, og konstatere graden  af ømhed, kan zoneterapeuten nu danne sig et billede af hvad der er galt. Ofte kan der her vise sig ømhed i zoner, som henviser til organer og tilstande, man slet ikke vidste var i ubalance. Det betyder at zoneterapeuten allerede ved et begyndende problem i organerne, kan konstaterer og genoprette balancen i organerne. Antallet af behandlinger afhænger af klientens modtagelighed, hvor lang tid ubalancen har eksisteret, dens styrke og karakter. Forhold omkring indtagelse af medicin eller om klienten har gennemgået operationer, spiller også her en rolle.

  Fortsættes næste side tryk her